fbpx
  • +45 6078 7600

Brug af billeder og copyright

Hvordan finder du gode billeder, uden selv at skulle fotografere og til en billig pris eller helt gratis?

Der findes flere foto-databaser hvor du for mindre beløb kan købe billeder til brug på hjemmesider eller i tryksager, jeg bruger selv i stor stil https://www.istockphoto.com, som er en af de ældste og dermed også en af dem med det største og mest varierede materiale.
Istockphoto.com fungerer iøvrigt også "den anden vej" så hvis du er en dreven fotograf, kan du faktisk få en hæderlig levevej ved at sælge dine fotos gennem denne tjeneste.
Istockphoto har ændret deres prisstruktur, og er derfor ikke længere den billigste leverandør af stock-fotografi.

laptopwithglasses
 
 
 
 
Billige billeder, til hjemmesider og print

Den bedste billige billed-leverandør på stockphoto-markedet er Depositphoto.com, som med en imponerende billeddatabase på over 183.000.000 billedfiler giver konkur­renterne baghjul.
Depositphoto.com har også en stor, stor mængde videoer fra $13,- og  Vectorfiler i AI og jpg format fra $0.18 alt leveres i skarpeste kvalitet, og i din ønskede størrelse.

Depositphoto.com tilbyder hver uge nye gratis billedfiler i høj kvalitet.
Depositphoto har en agressiv prispolitik, hvor du nemt kan finde gode billeder til f.eks. hjemmesidebrug, hvor prisen pr stk. ligger på omkring $0.50 - $1.00.

Bruger du jævnligt billeder, kan du med fordel købe en credit-pakke, og på den måde få prisen endnu længere ned.

 

Skal det være helt gratis, kan du bruge billeder under en såkaldt Creative Commons licens, hvor det eneste du skal gøre for at bruge billedet er at sætte et link med fotografens navn og evt. webadresse. Her kan nævnes Flickr.com som en af de store indenfor denne genre. Mange bruger i dag Flickr.com som deres personlige billed-backup-tjeneste, og er ikke klar over, at standard-indstillingen for uploadede billeder, er at alle kan se og downloade billedet. Derfor bør du aftale ethvert brug af et billede fra Flickr.com med den pågældende fotograf der ejer billedet.

En tredie mulighed er Photobucket.com hvor du har fri råderet over de billeder som du finder på sitet, og du skal ikke linke retur til sitet eller billedets oprindelige ejermand.
Mange har benyttet Photobucket uden egentlig at vide det, f.eks. ved at uploade billeder til deres Twitterkonto, og ved at gøre det på den måde har du faktisk gjort dit billede til offentlig ejendom, og alle kan dermed bruge og misbruge dit billede - så tænk lige en ekstra gang inden du siger ja til diverse tjenester.

 
 
 

En måde du aldrig skal benytte 

er at finde billeder via Googles billede­søgning, og derefter lægge den på din hjem­meside, da risikoen for at bil­ledet er ophavs­rets­beskyt­tet er alt for stor.

De fleste fotografer og billedbureauer brug­er mange kræfter på at beskytte sit ma­te­ri­ale, og bruger derfor mange ar­bejds­timer på at gennemtrawle nettet for at finde ulovligt brug af deres materiale.

Og hvis de finder noget på din side, bliver det en dyr affære for dig, og de har loven helt på deres side.

eyes1

Det koster som minimum 3.000,- pr. billede, og kan blive meget dyrere såfremt der kan dokumenteres at billedet har været set/vist mange gange.

Et meget kendt eksempel er med et billede af Helle Thorning og Villy Søvndal, hvor erstatningen så vidt jeg ved ligger  omkring 50.000 kr.

Som det fremgik af Nyhederne, var krænkerne udmærket klar over hvad de gjorde og mente at de 50.000,- var en god investering i øget presseomtale - men det er en helt anden historie.

 

Brug gratis billed-tjenester med omtanke

Tænk over om de billeder du finder på de gratis billedtjenester lever op til de krav som billedtjenesterne sætter. En del personer uploader billeder til billedtjenester uden at de faktisk selv har ophavsretten til billedet, og du kan derfor risikere at komme i klemme hos den virkelige ophavsmand til billedet.

Så et godt råd, hvis du skal bruge billedet på en kommerciel side, må være at du altid sørger for at købe dit billedmateriale, og naturligvis hos en billedtjeneste som er anset og har orden i sine databaser og ejerforhold.

 

 Sådan undgår du at Google indexerer dine billeder:

Vil du undgå at dine billeder på hjemmesiden dukker op i Google's biledsøgning, kan du indsætte en stump kode i din robots.txt fil. Sådan skal koden se ud:

User-agent: Googlebot-Image
Disallow: /

 

 
Icode.dk - CVR 3157 2231 - DK-7600 Struer - Tlf 6078 7600
X

We've sent you to another page!

The page you requested (/brug:af-billeder-og-copyright) does not exist on our site, so we sent you to this one instead, which we found similar. We hope to have guessed right, please don't blame us, we're just computers ;). Other similar pages are: